Fans raser over Angela Bassett: - Det gjorde hun bare ikke?!
Der var stor jubel i salen, da Jamie Lee Curtis natten til mandag dansk tid vandt sin allerførste Oscar-statuette nogensinde.
Alle klappede om kap for at hylde den 64-årige stjerne... undtagen en.
Skuespillerinden Angela Bassett blev nemlig spottet midt i jubelscenerne, og hun så bestemt ikke glad ud på sin kollegas vegne.
Det er der i hvert fald mange på sociale medier, der mener, at hun ikke gjorde.
Det skriver New York Post.
Ifølge mediet har mange også lagt mærke til, at Angela Bassett ikke bare lod være med at klappe, men at hun tilsyneladende som den eneste også blev siddende på sin bagdel, mens alle andre rejste sig op.
Angela Bassett var selv nomineret i kategorien, som Jamie Lee Curtis vandt, nemlig "Bedste Birolle".
Mens Jamie Lee Curtis hev sejren i land for sin præstation i filmen "Everything Everywhere All at Once", så var Angela Bassett nomineret for sin rolle i "Black Panther: Wakanda Forever".
På især Twitter er det strømmet ind med opslag og kommentarer fra folk, der er vrede over Angela Bassetts reaktion.
- Uanset hvem der vandt Oscar'en, så kunne hun godt have klappet for vinderen. At sidde der uden at klappe med, bare fordi du ikke vandt, er altså pinligt, skriver en for eksempel.
- Woooow, Angela Bassett! Der er noget, der hedder at tabe yndefuldt. Tænk at sidde og surmule på den måde, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver:
- Det er altså dårlig stil, at Angela Bassett ikke rejser sig op for Jamie Lee Curtis. Jeg ved godt, det er træls ikke at vinde, men helt ærligt...
Angela Bassett var den første til at blive nomineret til en Oscar for en Marvel-film.
Hun har været nomineret en gang før, nemlig tilbage i 1994 for filmen "What's Love Got to Do With It", men hun har altså endnu tilbage at vinde.