Naja Stencel har fået en kæreste: Nu viser hun ham frem for første gang
I flere måneder har Naja Stencel holdt igen med oplysninger om den fyr, som får hende til at smile mere end alle andre.
Tilbage i november meldte "Robinson"-overleveren ud, at hun var blevet single, og en måneds tid efter var der så en ny fyr inde i billedet.
Nu afslører Naja så over for SE og HØR, at hun og den heldige fyr, som hedder Nicolas, er blevet kærester.
- Det er vi. Vi har faktisk månedsdag i morgen, afslører Naja.

De to turtelduer har set en hel del til hinanden de sidste par måneder, og nu er det endelig offentligt kendt, at de er kærester.
Og når det kommer til, hvad Naja er faldet for ved Nicolas, så er hun helt klar i spyttet.
- Udover hans dejlige udseende faldt jeg for hans personlighed, forklarer Naja til SE og HØR og uddyber:
- Jeg har sjældent mødt en mand med sådan et godt hjerte. Han får mig virkelig til at føle mig som en prinsesse.