Kæmpe chok i "X Factor": Clara Nedergaard er ude
Sjældent har der været så stille ved et "X Factor"-show.
Inden fredagens show var hun favoritten til at vinde det hele.
I hvert fald hos bookmakerne.
For da Clara Nedergaard fredag kom i farezonen, blev hun valgt fra.
I farezonen stod skulle hun synge mod bookmakernes favorit til at ryge ud – nemlig Nambahlou.
Det betød, at det til slut var Simon Kvamm, der skulle træffe den endelige beslutning.
Han valgte altså at sende Clara Nedergaard hjem.
Og det til stor frustration for Thomas Blachman, der i den grad var uforstående over for Kvamms beslutning.
– Det var en håndværksmæssig fejl. Det er en katastrofe for finalen, siger Thomas Blachman rettet mod Simon Kvamm.
De ord kom, da Blachman foran hele Danmark skulle sige farvel til sin deltager.
Kvamms beslutning betyder nu, at han er den eneste dommer, der har to deltagere med.
Han har både Rosél og theodor med sig i semifinalen, mens Kwamie Liv og Thomas Blachman har henholdsvis Nambahlou og Sigalaz.