Sport20. marts 2023

Inspireret fra EM-triumfen i 92: DBU afslører to nye landsholdstrøjer

Hummel fejrer 100 års jubilæum og det får de danske fodboldherre glæde af, da de nu får to nye landsholdstrøjer. Igen.
EM-triumfen fra 1992 hyldes endnu en gang i herrelandsholdets to nye landsholdstrøjer. Trøjerne er nemlig inspireret af trøjerne fra 92.
EM-triumfen fra 1992 hyldes endnu en gang i herrelandsholdets to nye landsholdstrøjer. Trøjerne er nemlig inspireret af trøjerne fra 92.
 Foto: Scanpix Danmark

EM-triumfen fra 1992 bliver fejret på ny.

For på dagen hvor det danske herrelandshold samles i Helsingør i optakten til landskampene mod Finland og Kazakhstan, har DBU lanceret to nye landsholdstrøje.

- 1992 --> 2023. Med klare referencer til den historiske triumf i ‘92 bringer vi sammen med Hummel et nyt stykke historie til Herrelandsholdet, skriver DBU om de to nye landsholdstrøjer på Twitter.

DBU vil med trøjen være med til at fejre Hummels 100 års jubilæum, og har derfor valgt at få særdeles meget inspiration fra en af de mest ikoniske landsholdstrøjer nogensinde.

Det er ikke en gang mere end et halvt år siden, at det danske herrelandsholds fik nye spilletrøjer.

Dengang skete det i forbindelse med VM i Qatar, hvor Hummel også meldte ud, at de var blevet inspireret af EM-triumfen i 1992.

Her blev der dog også meldt ud om politiske budskaber i farverne på trøjerne.

Denne gang ser det ud til, at landsholdstrøjerne udelukkende er blevet inspireret af fodboldtriumfen og ikke har politiske budskaber bag sig på samme måde.

Du kan se et galleri af den nye hjemmebane- og udebanetrøjer herunder.

Herrelandsholdets nye landsholdstrøjer

Sponsoreret indhold