Philine Roepstorff revser følger: - Du er syg fed!
Det er ikke ligefrem noget nyt, at kendisser ofte modtager kras kritik og grænseoverskridende meninger, de ikke har bedt om, på sociale medier, men nogle gange bliver det alligevel for meget.
Og det virker til, at netop det var tilfældet for Philine Roepstorff forleden.
Her modtog hun nemlig en brutal besked fra en følger omkring hendes krop.
Det gjorde modellen, influenceren og tv-kendissen i forbindelse med, at hun delte en kort video, hvor hun viste en sort kjole frem.
- Hun skulle tage at spise noget. Hun er jo syg tynd, lød kommentaren på Instagram, som fik 30-årige Philine Roepstorff op i det røde felt.
Hun svarede i hvert fald resolut igen ved at give den pågældende følger tilbage af samme skuffe.
- Du skulle tage ikke at spise noget. Du er syg fed, skrev hun tilbage, hvorefter hun uddybede sin reaktion:
- Behandl andre, som du selv vil behandles, lød det i en ny kommentar.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Philine Roepstorff, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Den 30-årige model og influencer er ikke den eneste kendis, som gennem tiden har raset over følgere, der sender uønsket kritik i deres kommentarfelt.
Så sent som i sidste måned skældte influenceren Line Hoffmeyer sine følgere ud, efter flere havde fordømt hendes måde at holde ferie på.
Læs mere om dette lige her.