Flypriserne bliver ved med at falde: Tag til Paris og Rom for under 400 kroner
Det har aldrig været billigere at rejse med fly i Europa.
Det må være konklusionen, man kan drage, ved at se på gennemsnitsprisen for flybilletter til en række udvalgte europæiske rejsemål i uge 16.
Den er nemlig blot 347 kroner, hvilket er det laveste målt nogensinde.
Det skriver Travelmarket i en pressemeddelelse.
Prisen er baseret på billetter til ti europæiske destinationer.
Eksempelvis koster en tur til Paris med returbillet 323 kroner, mens man kan komme til Rom og hjem igen for 337 kroner.
Billigst er det at besøge Wien, som man blot skal betale 291 kroner for. Også her er der tale om tur-retur.
Prisen er faldet med hele 62 procent i forhold til 2019, som var sidste år før coronapandemien lukkede flytrafikken kraftigt ned.
Også fra Billund kommer man billigt til ud i Europa.
Her er det Barcelona, som man kan komme til for færrest penge. Blot 225 kroner kan man komme frem og tilbage til den catalanske by for.
Uge 16 har datoerne 17. til 23 april.
De billigste rejser i uge 16
Rejser fra Kaastrup:
Wien – kr. 291
Paris – kr. 323
Rom – kr. 337
Berlin – kr. 355
Barcelona – kr. 500
Rejser fra Billund:
Barcelona – kr. 225
Berlin – kr. 236
London – kr. 236
Paris – kr. 353
Rom – kr. 822
Kilde: Travelmarket