Corona Camping er stadig i konflikt med kommunen: – Vi nægter at flytte
I februar blev den kendte campingplads Corona Camping fra programmet “Trailerpark Danmark” aktuel igen, da Køge Kommune ville gøre op med de omkring 80 helårsbeboere, der på det tidspunkt boede på pladsen.
Var de ikke ude før klokken 12 den 15. februar, så ville de blive meldt til politiet – og dem, der ikke flyttede, blev anmeldt, fortæller Susanne Farnø til SE og HØR.
Den 1. marts startede campingsæsonen igen, og beboerne kunne komme tilbage i deres vogne, men kampen med kommunen er bestemt ikke forbi. For Susanne og Michael vil fortsat hjælpe de mennesker, der kommer til dem og beder om hjælp og husly på campingpladsen.
– Vi bliver ved med at kæmpe. Hvis de (kommunen, red.) har tænkt sig at sige, vi ikke må det her, så må vi finde ud af, hvordan vi kan hjælpe menneskerne på en anden måde, fortæller Susanne til SE og HØR og fortsætter:
– For mange af de her mennesker ville ende direkte til gaden, og det vil vi altså ikke have. Nogle af dem vil selvfølgelig kunne finde en lejlighed, men så fortæller de, at de vil blive ensomme, og det er en anden problematik.
Kæmpe kampgejst
Selvom flere af beboerne har været meget påvirket af beslutningen og har følt både angst og stress, så er der en følelse, der opvejer de andre – en kæmpe kampgejst.
– Det er nærmest sådan en “I kan ikke slå os ihjel”-stemning, der er på pladsen. Der er flere, der siger, de skal bæres ud herfra.
Men selv om kampgejsten er stor, og de vil gøre alt, hvad de kan, for at få lov til at være der hele året, så kan campingpladsens beboere ikke lade være med at have følelsen af, at de bliver forfulgt og er kriminelle, når de bare prøver at bo fredeligt.
Er det det værd?
Det er dog ikke kun campisterne, som bliver påvirket af hele situationen. Også campingmutter og campingfatter kan mærke, at det tærer på dem, at de hele tiden skal være på dupperne.
– Det gør faktisk rigtig ondt, og det er sgu hårdt. Vi har været derude, hvor vi har spurgt os selv, om vi kan holde til mere og hvorfor vi gør det, fortæller Susanne til SE og HØR.
Men tvivlen om hvorvidt det er kampene værd at drive Corona Camping bliver altid gjort til skamme.
– Vi kan jo bare ikke lade være, og der er ikke nogen vej udenom. Der kommer jo henvendelser fra folk, der har brug for hjælp, og vi kan ikke sige nej til dem, for det er folk, der står i sårbare situationer. Når nogen kommer og banker på vores dør og beder om hjælp, så kan jeg altså ikke sige nej, fortæller hun.
Vil gerne samarbejder
Spørger man Susanne, hvad de ville ønske, der kunne ske for pladsen, så ville det være at have et samarbejde med kommunen, hvor de kunne hjælpe de berørte borgere, i stedet for de kæmper mod hinanden. Hun nævner flere tiltag, der kunne forbedre forholdende.
– Vi ville gerne have en sagsbehandler, der kunne hjælpe. Måske nogle coaches eller nogen, der kunne holde foredrag, så folk kan komme godt videre og får den hjælp de har brug for. Vi vil bare gerne hjælpe folk med at heale.
Susanne fortæller, at de gør, hvad de kan for at hjælpe menneskerne på pladsen. Det er de små ting som at der er gratis kaffe, te og saftevand i caféen, så ingen mangler det, og der er står ris og pasta, man kan tage, så ingen går sultne i seng.
– Vi sørger for at passe på hinanden herude, og det lykkedes, for det er meget svært at gemme sig helt. Så kæmper man med noget, er der nogen, der ser dig og tjekker op på dig. Vi sørger for hele tiden for at minde hinanden om, at vi skal passe på hinanden, selv om vi er mange forskellige mennesker herude, og det vil vi bare gerne blive ved med.