Prinsesse Benedikte i arbejdstøjet: Vikar for Joachim
LÆS OGSÅ: Afslører pinlig hemmelighed: Blev sat på plads af prins Joachim
Normalt er det ungdommen, der aflaster den ældre generation. Men i det danske kongehus har 78-årige prinsesse Benedikte måttet træde til, efterhånden som 53-årige prins Joachims kongelige rolle er blevet mere og mere udvandet.
Men i dag må undersåtterne spejde langt efter den kongerøgelse, som Joachim skulle have puffet ud, for efter salget af slottet er den tidligere landmandsprins’ rolle svundet ind til at være nærmest ikke-eksisterende.
Selv om han i dag fortsat får sin apanage trods udstationeringen i Paris og det kommende liv i Washington D.C., er han næsten aldrig på arbejde for de skatteydere, der betaler hans høje løn.
Og derfor har prinsesse Benedikte måtte træde til, så hun i dag er en af dem, der knokler mest for monarkiet.
Prinsessen knokler løs
Efter at Benediktes mand, prins Richard, døde i 2017, har hun mere eller mindre slået sig permanent ned i Danmark, hvilket har betydet, at hun påtager sig flere royale opgaver end tidligere.
Til sammenligning havde prinsesse Benedikte hele 67 arbejdsdage, hvilket betyder, at hun ikke kun har overgået prins Joachim med flere længder. Hun havde også kun to arbejdsdage mindre end nummer to i kongehuset, kronprins Frederik.
Prins Joachims farvel til fædrelandet har betydet, at det er prinsesse Benedikte, der må træde til som rigsforstander, når Margrethe, Frederik og Mary er ude af landet.
Her trådte Joachim tidligere til som rigsforstander, men den rolle har han ikke kunnet påtage sig under opholdet i Paris, ligesom han heller ikke kan udfylde hvervet fra USA.
Styrer slaget sikkert
Gudskelov kan Margrethe få hjælp fra sin lillesøster, der er opdraget som kongelig og derfor kender til gamet.
– Vi lærte hjemmefra, at man kan, hvad man vil og skal. Og så må man jo tage sig sammen. Og så er jeg taknemmelig over, at jeg har et job, at der er brug for mig, og for, at jeg måske her og der kan gøre en forskel, har prinsesse Benedikte tidligere fortalt Ugebladet Søndag.
Hvad Benedikte mener om sin nevøs manglende indsats i kongeligt regi, vides ikke, men hun har udtalt sig temmelig klart om de kongelige og deres pligter.
– Jeg synes absolut, at pligt er noget positivt, og noget man skal gøre med glæde. Det giver et ståsted. Jeg er vokset op i denne familie, og vi har en kær pligt til at tjene vores land og gøre noget godt for Danmark. Alle har en pligt over for deres familie og deres venner – at gøre noget for dem. Der bliver ikke talt så meget om pligt, det er som om, at det er blevet noget negativt, men jeg synes, pligt er noget positivt. Vi har pligt til at gøre noget godt for andre og hjælpe andre, sagde hun til Ritzau i forbindelse med sin 75-års fødselsdag.
Nu kan Joachim glæde sig over, at moster klarer mosten for ham, mens skatteyderne kan glæde sig over, at vikaren er betydeligt billigere end Joachim. Benedikte får i år 1,4 millioner kroner i apanage, mens Joachims er oppe på knap 3,8 millioner kroner.