Kendte30. marts 2023

Caroline Flemings hemmelige ledsager: Ven med skandalelæge

Tv-baronessens mystiske mand til Erik Brandts begravelse er en læge, der skal i retten – tiltalt for bedrageri
Jonas Hertz og Caroline Fleming
Det var til Erik Brandts begravelse, at Caroline Fleming, 47, kom med sin hemmelige ven, Jonas Hertz.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming single igen: Færdig med milliardæren

Det vakte opsigt, da Caroline Fleming kom til Erik Brandts begravelse med en hemmelig ven, som hun oven i købet klappede bagi, da de fulgtes hen til hans bil.

Og da hun ikke ønskede at sætte navn på ham, blev mystikken endnu større.

Men nu kan SE og HØR afsløre, at det ikke kun er en af hendes veninders mand. Det er også en læge, der for tiden er centrum i en større skandale, der får et retsligt efterspil indenfor en nær fremtid.

Pengefusk

Han hedder Jonas Hertz, og sammen med sin forretningspartner, Teit Reuther, blev han i 2021 frataget retten til at drive offentlig lægeklinik.

De drev sammen Charlottenlund Lægehus, som kom under mistanke for at registrere fiktive ydelser i flere patienters og ansattes navne, ligesom de er sigtet for at have dobbeltfaktureret, hvilket vil sige, at de først fik betaling fra patienterne og derefter fra regionen.

Jonas Hertz og Caroline Fleming
De to fulgtes i hans bil og kørte derfra sammen. Det understreges dog, at han er en af hendes gode veninders mand.
 Foto: Martin Høien

– Det er ikke fem kroner, vi taler om – det er betydelige beløb, og der kan forventes et stort omfang af vidneafhøringer i retten, siger senioranklager Benthe Pedersen Lund, der snart møder de to herrer i retten, til Politiken.

Vil ikke kommentere

Sagen var oprindeligt berammet til første kvartal af 2023, men det kvartal udløber lørdag den 1. april, så det er mere sandsynligt, at det bliver til sommer.

Om Caroline Fleming vil være ved sin vens side under de mange retsdage, der er afsat til sagen, vides ikke, for hun ønsker ikke at tale om Jonas Hertz.

Det har heller ikke været muligt for SE og HØR at få en kommentar fra Jonas Hertz.

Sponsoreret indhold