Modbydelig mobning: Lana Del Rey hånet for sin vægt
"Det her er værre end 9/11".
Sådan lyder et nu slettet opslag, som er gået viralt med rekordfart på Twitter de seneste dage.
I opslaget bliver Lana Del Rey hånet på voldsom vis omkring sin vægtforøgning, hvilket - ifølge mange - altså er mere tragisk, end da knap 3.000 mennesker mistede livet i terrorangrebene i USA tilbage i 2001.
Det skriver News.com.au.
Ifølge mediet havde opslaget omkring Lana Del Reys vægt flere hundredetusinde visninger og kommentarer, inden det blev slettet igen.
Opslaget viste i øvrigt to billeder af sangerinden fra henholdsvis 2013 og 2020.
Selvom det oprindelige opslag er slettet, betyder det ikke, at Lana Del Rey ikke længere bliver hånet for sin vægtforøgning.
På det sociale medie flyder det således med kommentarer, der håner sangerinden.
Lana Del Rey har ikke selv kommenteret den massive opmærksomhed omkring hendes vægt.
Sangerinden bliver dog ikke kun svinet til på Twitter - der er også mange, der forsvarer hende, og som mener, at vægtforøgningen kun har gjort hende smukkere.
Se en række eksempler herunder: