Tech31. marts 2023 (opd. 31. marts 2023)

Derfor virker din e-Boks ikke

Siden torsdag aften har tjenesten været stendød for mange
Det er langt fra første gang, at der er problemer med den vigtige tjeneste.
Det er langt fra første gang, at der er problemer med den vigtige tjeneste.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdatering kl. 13.20: Det er fredag tidlig eftermiddag stadig ikke muligt for borgere at tilgå e-Boks. Også hos KMD og SSI oplever man it-problemer.

Tjenesten e-Boks er fortsat nede fredag morgen.

Det fremgår af e-Boks' hjemmeside.

- Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-Boks både via app og web.

- Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden, står der på hjemmesiden.

Problemerne begyndte torsdag aften. TV 2 skrev torsdag klokken 18.56, at tjenesten oplevede tekniske problemer.

E-Boks er en tjeneste, hvor borgere kan modtage digital post fra blandt andet det offentlige.

Man kan også få vist post fra det offentlige på Borger.dk og Virk.dk.

Det fremgår ikke af e-Boks' hjemmeside, hvad der er årsagen bag de tekniske problemer. Det fremgår heller ikke, hvornår det forventes, at problemerne er løst.

Sponsoreret indhold