Fra nissepige til "God pige": Josephine Højbjerg danser med TopGunn
Skuespilleren Josephine Højbjerg var bare 14 år, da hun tonede frem på skærmen som halvnissen Tinka i 2017.
I mellemtiden er Tinka-skuespilleren blevet en ung kvinde, der har skiftet nissehuen ud til fordel for et mere modent publikum.
Det står i hvert fald lysende klart i en ny musikvideo, hvor 20-årige Josephine Højbjerg svinger sine hofte i et sexet outfit.
Her ses hun nemlig danse side om side med TopGunn og bandet Danser med piger i musikvideoen til deres nye sang "God pige".
Det afslører skuespillerinden selv på sin Instagram-profil.
- Tak fordi jeg måtte danse med, skriver hun i opslaget.
Josephine Højbjerg blev et landskendt ansigt med sin ikoniske julekalenderkarakter. Men skuespilleren har tidligere fortalt, at berømmelsen kom med en pris.