Sofie tjener fedt: "X Factor"-lønnen var Lindes lommepenge

Da Sofie Linde i aftes stemplede ud efter finalebraget i Arena Randers, ændredes hendes titel til forhenværende ”X Factor”-vært.
Hvad hendes næste karrieretræk bliver, ved hun stadig ikke, men det vil hun tænke over, mens hun helligere sig familielivet, fortalte hun i aftes.
Selv om nu har abdiceret fra tronen som ”X Factor”-dronning, kommer hun ingenlunde til at lide nogen nød.

For siden Linde stoppede på DR og sprang ud som freelance, har hun sørget for at gøre sig uafhængig af arbejdsgivere og i stedet indtage chefstolen i egen biks, fortalte hun sidste år til Eurowoman.
– For mig er det en kæmpe frihed, at jeg kan leve af min Instagram-profil. Det betyder, at jeg ikke er afhængig af en chef eller en tv-kanal.
- Jeg er ikke nødt til at gøre noget, fordi jeg er fastansat. Det er den vigtigste magt for mig. Hvis de pludselig synes, jeg er for grim eller for dum, så har jeg mit eget sted, sagde hun til modemagasinet.
Så galt gik det dog ikke, for Sofie valgte selv at give værtstjansen videre efter otte sæsoner i front.

”X Factor”-lønnen var tydeligvis kun lommepenge, for resten af året tjener hun fedt på at reklamere på sin Instagram-profil, hvor hele 671.000 følger med.
Og der er kø ved kassen, for virksomhederne står i kø for at få lidt af Sofie Linde-effekten.
Udover "X Factor"-bestyrer er hun undertøjsmodel for lingerigiganten Femilet, ambassadør for Matas, læser børnebøger i McDonald’s-reklamer og laver køkkenhygge med ungerne i samarbejde med fødevarevirksomheden Arla.

Hun lader sig dog ikke begrænse af at reklamere for andres store virksomheder.
Sidste år turnerede hun sammen med Rasmus Bjerg rundt med showet Linde på bjerget, ligesom hun også har udgivet en bog om at være ”Fårking gravid” og taler med veninde Frida Brygmann om at være ”Voxen” i sin Podimo-podcast.
På torsdag den 6. april toner Sofie igen frem på skærmen, når hun giver sit sommerhus "Vennely" endnu en overhaling i anden sæson af "Linde på Langeland".
En fed fidus, hvor Linde før løn, mens hun renoverer sit og familiens ferieparadis. I følge en kilde fra tv-branchen, som ønsker at være anonym, men som SE og HØR kender identiteten på, oplyser, at tv-værter af Lindes status inkasserer i omegnen af 50.000 kroner per afsnit for sådan en program.
Der er med andre ord plads i budgettet til at sige op som vært på ”X Factor”.