X Factor2. april 2023

Simon Kvamm sender rørende tak: Sådan har min første "X Factor"-tur været

Simon Kvamm debuterede i år som dommer i "X Factor", og det har ifølge ham selv været en intens og lærerig oplevelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Simon Kvamm efter fredagens X Factor-sejr.
 Video: Aller Media

LÆS OGSÅ: Simon Kvamm svarer igen

Der skal vist ikke herske nogen tvivl om, at den 48-årige Simon Kvamm har været et suverænt dommerhit i dette års sæson af X Factor.

Og selvom Hugorm-forsangeren ikke just har været imponeret over pressens dækning af alt fra musikaliteten i talentkonkurrencen til hans farveladenegle, så har det også for Kvamm været en kæmpe fornøjelse at sidde i den hvide dommerstol.

Da SE og HØR mødte "Ordenspoliti"-sangeren efter fredagens store X Factor-finale var det med et stort smil på læben og med en følelse af at være forløst.

- Det har godt nok været en intens omgang på den gode måde.

Og efter lige at have haft weekenden til at komme sig, så har den tidligere "Drengene fra Angora"-stjerne søndag delt et opslag med sine mere end 91.000 følere på Instagram, hvor han sætter lidt flere ord på den vilde tur.

Simon Kvamm har haft en vild tur i X Factor-rutsjebanen.
Simon Kvamm har haft en vild tur i X Factor-rutsjebanen.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Skidesjovt, pænt rørende og decideret inspirerende. Sådan har det føltes, min første tur i rollercoasteren X Factor, skriver han og fortsætter:

- Jeg har virkelig nydt at arbejde med alle De Smukke Unge Mennesker (gid de længe leve må). Og ikke mindst at gøre det sammen med mit entourage.

Kvamm afslutter sit opslag med også lige at sende en hilsen i retning af hustruen, Stine Ellerbæk. Og så kan man ikke gøre noget X Factor-relateret på denne højhellige søndag uden ikke også at sende en fødselsdagshilsen til seniordommer Thomas Blachman, der fylder rundt.

- Det hele handler om musik og hvordan musikken kan løfte os og forbinde os. Alt det fødselsdagsbarnet Thomas Blachman så rigtigt har talt om alle årene (tillykke min ven). Jeg føler mig løftet og forbundet.

Se Simon Kvamms opslag her:

Sponsoreret indhold