Kendte3. april 2023

Shakira flytter fra Barcelona til Miami efter skilsmisse fra Gerard Piqué

Sangerinden tager sine to sønner, som hun har med Gerard Piqué, med til USA
Shakira flytter til USA med sine to sønner.
Shakira flytter til USA med sine to sønner.
 Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix

Sangerinden Shakira tager nu konsekvensen af bruddet med sin eksmand Gerard Piqué.

Hun har nemlig valgt at flytte væk fra Barcelona til Miami i USA.

Det skriver hun i et Instagram-opslag.

Med sig tager hun sine sønner Sasha på otte år og Milan på ti år, som hun har sammen med den tidligere FC Barcelona-spiller.

"Jeg slog mig ned i Barcelona for at give mine sønner stabilitet, det samme som vi nu leder efter i et andet hjørne af verden udover familie, venner og havet. I dag starter vi et nyt kapitel i søgen efter lykke", skriver hun på Instagram.

Det var under stor mediebevågenhed, at Shakira og Piqué gik fra hinanden tilbage i juni sidste år. Siden har det ikke været kønt mellem de to.

For i januar fortalte Pique, at han var blevet kæreste med den 12 år yngre kvinde Clara Chia Marti, og det har efterfølgende vist sig, at de to havde en affære, mens fodboldspilleren var gift med Shakira.

Det faldt ikke i god jord hos Shakira, for da hun fik nys om affæren, udgav hun tre sange, hvor hun synger om bruddet og sviner Piqué til.

Shakira kommer også med en skjult hentydning til den tidligere fodboldspiller i sit seneste opslag.

Her takker hun, "alle som har surfet mange bølger med mig i Barcelona, byen hvor jeg uden tvivl lærte, at venskab varer længere end kærlighed".

Sponsoreret indhold