Henrik Qvortrups kone på forsiden: Hvorfor kan jeg ikke komme ind?

LÆS OGSÅ: Henrik Qvortrup jubler fra hospitalssengen
- Velkommen på forsiden!
Sådan har Henrik Qvortrup i årevis kunne sige til talrige danskere, mens han var chefredaktør på blandt andet SE og HØR og senest Ekstra Bladet.
Men i dag er det så han kone, 44-årige Nanna Qvortrup, der får en tur på forsiden.
Dog i en mere rar rolle end de fleste af kilderne, som har været igennem Q's maskineri.
- Jeg synes selv, at jeg kunne blive en rigtig god præst.
Nanna Qvortrup
Kristeligt Dagblad bruger nemlig Nanna Qvortrup som eksempel på, hvor svært det er at blive præst via en særordning, der ellers skulle afhjælpe præstemangel.
- Det er virkelig ærgerligt.
- Jeg synes selv, at jeg kunne blive en rigtig god præst, siger Nanna Qvortrup til avisen.

Hun har derfor været tvunget til selv at betale for flere kurser på studiet. Og hun står nu i en situation, hvor hun kan blive nødt til at betale endnu mere for at tage præsteuddannelsen på normal vis.
- De skal lade være med at spilde vores tid, håb og drømme.
Nanna Qvortrup
Hun kalder selv situationen for "spild af tid" og kritiserer politikerne for at have lavet en ubrugelig særordning for dem, der som hende er såkaldte ikketeologiske kandidater.
- De skal lade være med at spilde vores tid, håb og drømme, lyder det fra hende..