Viralt4. april 2023

Polsk kvinde påstod at være Madeleine McCann: Nu er dna-svaret kommet

Polske Julia Wendell har nu fået svar på, om hun ER den forsvundne Madeleine McCann
Polsk kvinde påstod at være Madeleine McCann: Nu er DNA-svaret kommet.
Polsk kvinde påstod at være Madeleine McCann: Nu er DNA-svaret kommet.
 Foto: Privat

Mysteriet om britiske Madeleine “Maddie” McCann fik tidligere på året et nyt kapitel.

En kvinde ved navn Julia Wendell hævdede nemlig, at hun er identisk med Maddie, der som bekendt forsvandt under en ferie med sin familie i Praia da Luz i maj 2007.

Den 21-årige kvinde, der bor i Polen, havde i den forbindelse oprettet en Instagram-profil med brugernavnet I am Madeleine McCann, hvorfra hun ved hjælp af billeder argumenterede for, at hun er den forsvundne Maddie.

Hun valgte endda at tage en dna-test, fordi hun var så sikker i sin sag.

Nu er svaret kommet – og Julia Wendell er IKKE Madeleine McCann.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Dna-testen viser i stedet, at Julia Wendell er af polsk afstamning - desuden viser dna-testen også, at hun har litauisk og rumænsk blod i sig.

Madeleine "Maddie" McCann forsvandt 3. maj 2007 under en familieferie til Portugal. 
Madeleine "Maddie" McCann forsvandt 3. maj 2007 under en familieferie til Portugal.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det vides endnu ikke, hvordan den polske kvinde selv forholder sig til dna-svaret.

I forbindelse med sin opsigtsvækkende påstand har den polske kvinde allieret sig med en privatdetektiv ved navn Dr. Fia Johansson. Hun har hjulpet den polske kvinde med at udbrede den vilde - og altså nu usande - historie. Det var også privatdetektiven, der i sidste måned afslørede, at Julia Wendell ville lade sig interviewe af selveste Dr. Phil.

Dr. Fia Johansson har også tidligere udtalt, at hun mener at være i besiddelse af beviser, der afslører, at Julia Wendell endte i menneskehandel som barn.

Det var fra denne feriebolig i Praia da Luz i Portugal, at den 3-årige pige forsvandt. 
Det var fra denne feriebolig i Praia da Luz i Portugal, at den 3-årige pige forsvandt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er dog en teori, som Julia Wendells egen polske familie dog har afvist.

Skulle det vise sig, at dna-prøverne ikke matcher med Madeleine McCann, så har privatdetektiven håb om, at andet match vil dukke op.

- Hun kunne også matche med enhver anden derude, der måske leder efter et forsvundet barn fra den tid, lød det fra Fia Johansson, da hun for få dage siden gik live på Instagram.

Christian B. er i dag den mistænkte i sagen om den forsvundne Madeleine McCann.
Christian B. er i dag den mistænkte i sagen om den forsvundne Madeleine McCann.
 Foto: Ritzau Scanpix

Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007 under en ferie i Portugal med sine forældre og søskende. Selv om man aldrig har fundet endegyldige spor i sagen, er det i dag myndighederne og efterforskernes klare vurdering, at Maddie er død.

I 2022 blev en tysk mand udpeget som hovedmistænkt i sagen.

Christian Brueckner boede i Algarve i 1995 og 2007 og lavede indbrud i hoteller og ferielejligheder. Det er politiets opfattelse, at han under et sådan slog Maddie ihjel 3. maj 2007.

Sponsoreret indhold