Streaming4. april 2023

Medie: HBO Max på vej med "Harry Potter"-serie

Fans af "Harry Potter"-universet kan se frem til meget mere Quidditch, Hogwarts og Voldemort
Her ses Rupert Grint som Ron, Emma Watson som Hermione og Daniel Radcliffe som Harry i "Harry Potter and the Goblet of Fire". 
Her ses Rupert Grint som Ron, Emma Watson som Hermione og Daniel Radcliffe som Harry i "Harry Potter and the Goblet of Fire".
 Foto: MEGA

Er du en af de mange dedikerede "Harry Potter"-fans, der jævnligt holder maratonaften med seriens otte film, så er der potentielt godt nyt.

Det amerikanske finansmedie Bloomberg mener nemlig at vide, at en hel "Harry Potter"-serie er i støbeskeen, og mediet kan også afsløre, at det er streamingtjenesten HBO Max, der er tæt på at lande aftalen om at genoplive J.K. Rowlings troldmandsunivers.

Ifølge mediets oplysninger får hver af de syv bøger i "Harry Potter"-serien deres egen sæson, og der er således rig mulighed for fans at svælge i Harry Potters mange eventyr på Hogwarts.

Den første "Harry Potter"-film fik premiere i 2001, mens den ottende og sidste film blev vist i biografen i 2011.

Sponsoreret indhold