Streaming7. april 2023

Rasmus Bruun spiller skurk i "Troldehjertets hemmelighed": - Mine børn græd simpelthen

Der var ikke meget begejstring at spore hos skuespillerens tre børn, da Rasmus Bruun måtte gro sig et stort overskæg til sin rolle i "Troldehjertets hemmelighed"
"Troldehjertets Hemmelighed” er en fortsættelse af julekalenderen "Julehjertets hemmelighed"
"Troldehjertets Hemmelighed” er en fortsættelse af julekalenderen "Julehjertets hemmelighed"
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Man skulle næsten tro, at ens børn ville blive fyldt med glæde, hvis man som forælder medvirker i en julekalender.

LÆS OGSÅ: Rasmus Bruun afslører kriminel fortid

Det var dog ikke tilfældet hjemme hos familien Bruun.

For da 40-årige Rasmus Bruun blev tilbudt rollen som den onde Cornelius i serien "Troldehjertets hemmelighed", der er en fortsættelse af den populære julekalender "Julehjertets hemmelighed", var hans tre børn nemlig knap så begejstrede.

Det skriver Billed Bladet.

I forbindelse med sin skurke-rolle skulle skuespilleren nemlig gro et overskæg.

- Mine børn græd simpelthen og ville ikke kendes ved mig. Den ældste var den, der var mest påvirket. Hun er 10, og hun lavede tegninger af mænd med skæg og stregede dem ud og hængte det op over det hele. Hun syntes, det var så forfærdeligt, at jeg skulle rende rundt med det skæg. Det voksede lidt på hende med tiden, men hun håber ikke, jeg får det igen, fortalte Rasmus Bruun til mediet på et pressemøde i marts.

Rasmus Bruun spiller den onde Cornelius i "Troldehjertets hemmelighed".
Rasmus Bruun spiller den onde Cornelius i "Troldehjertets hemmelighed".
 Foto: Jacob Kusk / DR presse

"Den korte radioavis"-stjerne er gift med Bodil Bruun Homburg, som han har døtrene, Lilli, Iben og Rose med.

Der er syv afsnit af "Troldehjertets hemmelighed", som kan ses på DR i Påsken.

Sponsoreret indhold