Antallet af anmeldelser af forskellige digitale sexkrænkelser er steget markant på få år.
Og flere digitale sexkrænkelser finder vej til lyssky platforme som Telegram. Det viser en aktindsigt, som Politiken har fået fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
I 2019 var antallet af anmeldelser af digitale sexkrænkelser, deling af seksuelt overgrebsmateriale af børn, sextortion og grooming – hvor et barn eller en ung overtales af en voksen til at udføre bestemte, ofte seksuelle handlinger – på 3038.
I 2022 var det tal oppe på 5327, skriver avisen.
Udviklingen kan til dels forklares af den store opmærksomhed på problemet med ulovlig billeddeling de seneste år. Det siger Lars Mortensen, der er politiinspektør ved NSK.
Men der er også et stigende antal forurettede, fastslår han.
De store digitale platforme som Facebook er blevet mere opmærksomme på problemet og er blevet bedre til at anmelde ulovligt materiale, forklarer Lars Mortensen til Politiken.
Det er dog sværere at samarbejde med mere "mørkenetagtige" tjenester som den krypterede beskedtjeneste Telegram.
– Det her ulovlige materiale bliver i stigende grad delt på mere eller mindre "mørke" fora inde på internettet. Det er også noget af det, vi har set en stigning af inden for de seneste år, siger Mortensen til avisen.
Han forklarer desuden, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at tallene stammer fra et sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.
Det har ikke været muligt for Politiken at få et interview med Telegram.
I stedet lyder det i et skriftligt svar, at tjenestens "moderatorer monitorerer offentlige dele af appen og accepterer brugeranmeldelser med det formål at fjerne indhold, der bryder med vores retningslinjer".
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i en skriftlig kommentar til avisen, at regeringen har et vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser til livs.
Ministeren fastholder dog, at de digitale platforme også har et ansvar for deres indhold.