Nyheder10. april 2023
Markant vejrskifte på vej: Det bliver vådt!
Efter nogle flotte og solrige påskedage bør du nu finde regntøj og paraply frem
![Der er udsigt til en våd uge for især vestjyderne. nbsp;](https://imgix.seoghoer.dk/2023-04-10/20190426-190231-l-1920x1420we.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Der er udsigt til en våd uge for især vestjyderne.
Foto: Ritzau ScanpixVi håber, at du har nydt det milde og solrige vejr i påsken. For nu er det slut. Hvert fald for en stund. Et markant vejrskifte er nemlig på vejr – og det betyder regn, regn, regn – og ja mere regn.
Faktisk skriver TV 2 Vejret, at der til og med fredag lokalt kan falde over en måneds nedbør.
Det er vestjyderne, der for alvor skal huske at finde paraplyer og regntøj frem – for det er i dette område, at det bliver vådest. Lokalt kan der falde over 40 millimeter regn i Vestjylland frem mod fredag. Det svarer til mængden, der normalt falder på en hel måned.
Ud over det våde forårsvejr skal vi også vænne os til mere blæsende og køligt vejr. Ifølge TV 2 Vejret kan vi se frem til daglige temperaturer på mellem 7 og 11 grader.