Tv-vært skaber røre: Afslørede hun lige Leonardo DiCaprio-flirt?!
I sidste uge begyndte der at florere rygter om, at Leonardo DiCaprio har kastet sig over den britiske tv-vært Maya Jama, og nu er der nyt i sagen.
Nu bliver der nemlig spekuleret i, om 28-årige Maya Jama har bekræftet flirten med den tyve år ældre filmstjerne.
Tv-værten har nemlig delt en story på Instagram, hvor hun bærer en meget opsigtsvækkende halskæde.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie er hun på den nu forsvundne video nemlig iført en halskæde med bogstaverne "Leo", der som bekendt er Leonardo DiCaprios kælenavn.
Maya Jama er et kendt ansigt i Storbritannien, hvor hun er vært for realityprogrammet "Love Island", og hun har tidligere hyldet sine forhold gennem smykker.
Da hun dannede par med basketballspilleren Ben Simmons, havde hun for eksempel en halskæde med datoen den 18. december, som angiveligt var den dag, han friede til hende.
Det skal dog nævnes, at Maya Jamas "Leo"-halskæde kan have en anden betydning, end at hun dater filmstjernen.
Tv-værten har nemlig fødselsdag 18. august, hvilket gør hendes stjernetegn til Løven, hvilket på engelsk hedder "Leo".
Ikke desto mindre er Maya Jama blevet spottet sammen med Leonardo DiCaprio flere gange, hvilket er anledningen til de mange datingrygter.
De to kendisser blev for eksempel set sammen i London i februar og i New York i marts, ligesom de er blevet fotograferet sammen på en natklub i Paris.
Og nu tager rygterne altså i den grad til, fordi Maya Jama altså går rundt med en halskæde med filmstjernens navn.
Ingen af parterne har i skrivende stund kommenteret deres forhold til hinanden, hvilket dog ikke er overraskende.
Leonardo DiCaprio er nemlig notorisk kendt for at holde sit privatliv tæt ind til kroppen.
Ikke desto mindre bliver hans datingliv konstant beskrevet i alverdens medier, hvor det især har vakt opsigt, at skuespilleren sjældent dater kvinder over 25 år.
Derfor må Maya Jama altså været noget helt specielt, da hun er fyldt hele 28 år.