Mand glemt i SuperBrugsen: Ville bare spise en burger
En kunde i SuperBrugsen i Struer skulle egentlig bare have sig en burger i supermarkedets cafe.
Men med i købet fik han sig lidt mere, end han havde betalt for. Supermarkedet smed nemlig et enligt ophold i butikken efter lukketid oven i prisen.
Episoden skete i lørdags, hvor supermarkedet lukkede klokken 19:00.
Ifølge mediet slukkede lyset i supermarkedet pludseligt, da manden spiste en burger i butikkens cafe. Da han bevægede sig, begyndte alarmen at gå i gang.
Derfor kontaktede manden politiet.
Ordensmagten havde allerede noteret sig, at et vagtselskab havde kontaktet dem og fortalt om alarmen.
Det var dog først klokken 19:26, da den glemte kunde ringede til dem, at de forstod, hvorfor alarmen var gået.
Manden kunne, desværre for ham, ikke forlade supermarkedet efter opkaldet til politiet.
I stedet gik der over 45 minutter før, at han igen var en ”fri mand”.
Politiet skulle nemlig have fat i brugsuddeleren, før at butikken kunne åbne dørene for sin fangende kunde, der fik lov at gå fra Brugsen klokken 20:13.
Historien melder ikke noget om, hvordan det lykkedes manden at blive glemt i butikken.