Andrea Rudolphs overskud halveret
Andrea Rudolph gled i cremen sidste år.
Overskuddet i hendes cremedynasti faldt fra 13,5 mio. til 5,5 mio. kr.
Men overskuddet således blev mere end halveret, så faldt indtjeningen "kun" fra 32,6 til 26,9 mio. kr.
Og da de finansielle indtægter samtidig faldt og udgifterne steg, endte 2022 med et stort dyk på bundlinjen.
Formuen er intakt - den 31. december blev egenkapitalen i selskabet optalt til 46,6 mio. kr.
Ejerne af selskabet belønner i år sig selv med et udbytte på 4 mio. kr.
Sidste år overdrog Andrea Elisabeth Rudolph rorpinden i Rudolph Care til en anden kvinde, men den 46-årige tidligere Vild med dans-værtinde ejer stadig 89 procent af cremefirmaet.
Rudolph Care har større ambitioner end blot at tjene penge.
For eksempel støtter firmaet tiltag i det område i Brasilien, hvor açaibærene høstes, inden de bruges i Rudolph Cares produkter. Andrea Rudolphs firma har blandt andet støttet etablering af en planteskole og en sportshal samt reparation af den lokale skole.