Viralt14. april 2023

Læge gjorde chokfund på ældre mand: Havde en flåt i øjet

Efter flere dage med en brændende fornemmelse, måtte en ældre mand en tur til øjenlægen, som gjorde en opsigtsvækkende observation
Efter et stykke tid med irritation i øjet tog den ældre mand til lægen, hvor lægen gjorde et opsigtsvækkende fund. nbsp;
Efter et stykke tid med irritation i øjet tog den ældre mand til lægen, hvor lægen gjorde et opsigtsvækkende fund.
 Foto: Colourbox

En 70-årig mand fra Argentina fik sig formentlig noget af en overraskelse, da han forleden var et smut forbi sin øjenlæge.

Da lægen tjekkede hans ene øje, som over en længere periode havde føltes brændende og kløende, gjorde han nemlig lidt af et chokfund.

I mandens ene øjeæble sad der en flåt, skriver nyhedsbureauet Jam Press ifølge Dagbladet.

Flåten er et lillebitte dyr, der er i slægt med mider, og som særligt befinder sig på mørke og fugtige steder.

Der findes mange forskellige flåtarter heriblandt skovflåten, som er særligt udbredt i Danmark, og disse kan bære på flere farlige sygdomme, som kan overføres til mennesker.

Heldigvis gik det dog ikke så galt for den 70-årige mand.

Efter øjenlægen fandt den opsigtsvækkende årsag til flere dages øjeirritation, blev han nemlig sendt på hospitalet, hvor flåten blev fjernet.

Herefter blev manden udskrevet, hvorefter han skulle fortsætte behandlingen hjemme.

Det vides ikke, hvilken flåtart, den ældre mand havde fået i øjet, ligesom historien ikke melder noget om, hvordan den kunne havne der.

Sponsoreret indhold