Frederik og Mary deltager i kong Charles' kroning

Den 6. maj skrives der historie, når Storbritanniens regent, kong Charles, skal krones.
Det sker blandt andet foran et dansk publikum, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager i kroningen.
Det fremgår tirsdag af kongehusets officielle kalender.
Årsagen til dronning Margrethes fravær er den fortsatte genoptræning efter hendes rygoperation i februar.
Ifølge Billed Bladet er kronprinsparrets deltagelse er helt i tråd med tidligere kroningsfester, hvor Danmark ikke har tradition for at sende regenten.
Storbritanniens tidligere regent, Dronning Elizabeth, havde for eksempel heller ikke besøg af Frederik 9. i 1953, da hun blev kronet.
I stedet sendte Danmark dengang prins Axel og prinsesse Margaretha.
Frederik og Mary har tidligere deltaget i kroningen af den japanske kejser Naruhitos i 2019, og kong Willem-Alexanders kroning i Amsterdam i 2013.