Stjernernes nye dille: Pjattede med podcast
Christiane Schaumburg-Müller Åxman, 41, er endnu en stjerne i rækken, som hopper på podcast-toget.
– Jeg skal lave en podcast med Podimo. Det har været lang tid undervejs – hold kæft, jeg har haft mange idéer! siger skønheden på Instagram, hvor hun også afslører, at optagelserne begynder om to uger.
Hun overvejer dog at tage nogle stemmekurser.
– Jeg synes, min stemme lyder forfærdeligt. Jeg har faktisk en ret grim stemme, hvis jeg skal være ærlig. Måske er grim et hårdt ord, men ikke så flatterende, siger den tidl. “Vild med dans”-vært ærligt.
Skærmveninderne Sara Maria Franch-Mærkedahl, 42, og Heidi Frederikke Sigdal, 45, er også gået sammen om en podcast.
Med Børnecancerfonden bestyrer de damer serien “Afdeling kemo, håb og kærlighed”.
– And just like that … sprang jeg ud som podcastvært!
De søde mennesker på DR LYD har sat mig som vært på min nye podcast “100% Kærlighed”, afslørede Silas Holst, 40, forleden.
“Lytterne får "hjertekram" af Silas Holst og de helt store følelser at føle "til tonerne af den bedste flødepop", lyder beskrivelsen.
Vi kender hende som den ene halvdel af Hush og fra TV 2’s “Toppen af poppen”- men nu springer Dorthe Gerlach, 43, også ud som podcastvært på DR LYD.
– Hver mandag spreder jeg folkmusik og det, der ligner, i “Folk-ish”. Længden passer så’n ca. til en grum opvask eller en pendlertur, forklarer hun.
Veninderne Sofie Linde, 33, og Frida Brygmann, 31, er også med på trenden.
Sammen har de podcasten “Voxen”, hvor de taler om det at være voksen – dog er den lige nu sat på pause.
Stephanie Salvarli, bedre kendt som Geggo, 32, og veninden Burger, med det borgerlige navn Lea Engelhardt Jakobsen, 27, gik for nylig i luften med podcasten “Du har det ikke fra mig”.
– Dit trygge, dejlige, fucked up gossip-univers, hvor vi hver uge fortæller jeres mest juicy historier fra det virkelige liv, lyder det fra duoen.
Hvam er nemlig flyttet et år til New Zealand med familien.
– Jeg sidder hernede i New Zealand fuldstændig uden omgangskreds.
Så det er hyggeligt at snakke med min gamle ven og kollega en gang om ugen og vende begivenheder, dumme følelser og nye idéer, har Hvam tidligere fortalt til Ritzau.
Medina, 40, lancerede i efteråret podcasten “Hele Mennesker” hos Ally.
– Den handler om, hvordan vi lærer at acceptere os selv, acceptere, at når man er nede og mærke bunden, er vi selv herre over, hvornår vi vil op igen, og hvordan vi kommer det, fortæller popdronningen på Instagram.