Fotos forvirrer: Hvad sker der for Harry Styles og Olivia Wilde?!
I efteråret gik stjerneparret Harry Styles og Olivia Wilde fra hinanden, og ud fra et viralt tungekys med supermodellen Emily Ratajkowski skulle man ellers tro, at den 29-årige charmesanger var kommet sig efter bruddet.
Men nye billeder afslører, at Styles og 39-årige Wilde bestemt ikke er færdige med at være tæt på hinanden.
Onsdag blev de således fotograferet – godt nok hver for sig, men de forlod det samme sted.
De to stjerner havde nemlig været inde at træne i Studio City LA Gym, hvor det var en svedig Styles, der forlod stedet først.
Men blot få minutter senere kom Wilde ud af den dør, som Styles netop var gået ud af, så sandsynligheden for, at de to tidligere turtelduer er løbet ind i hinanden, er nok rimelig høj.
At de stadig træner samme sted understreger, at bruddet mellem de to har været ganske venskabeligt, hvilket også var udmeldingen, da deres breakup var en realitet:
– Han er stadig på turné, og nu skal han til Europa. Hun fokuserer på sine børn og sit arbejde i Los Angeles, lød det dengang fra en kilde til People.
– Det er en meget gensidig beslutning, lød det ydermere.
– De er stadig venner. Lige nu har de bare forskellige prioriteter, der holder dem adskilt.