Købte huset for 12,9 millioner kroner i 2020: Nu kan Nicklas Bendtner ikke få solgt huset
22 millioner kroner.
Det var hvad Nicklas Bendtner håbede på at tjene på sit kæmpe hus i Hørsholm, da han sidste år valgte at sætte ejendommen til salg.
Og noget tyder på, at det er en alt for høj pris for den over 400 kvadratmeter store landejendom, hvor grunden er over 22.000 kvadratmeter.
For ejendommen er stadig til salg hos mæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen – og der er endnu ikke blevet pillet ved prisen.
- En fodboldspiller eller en tennisfamilie kunne bo her. Banen skal ikke bygges, den er her, godt nok skaleret noget ned, men den har størrelse til også at blive en tennisbane. Stort træningscenter i separat anneks, mange tak, det manglede da bare. Garage med plads til 4 biler. Tak igen.
- Grunden er på lidt over 2 hektar med flere bygninger og selvfølgelig en lille sø til ænderne. Ophøjet landzone med bare 20 minutter fra København med de fordele, der følger med små ejendomsskatter. Alt, alt, alt er lige til at flytte ind i, skrives der blandt andet om ejendommen.
Nicklas Bendtners hus i Hørsholm
Da Nicklas Bendtner købte ejendommen, blev det altså til en pris som var noget mindre end de nu ønskede 35 millioner kroner.
Boligen er blandt andet blevet vist frem af Nicklas Bendtner i tv-serien ”Bendtner og Philine”, hvor ekskæresten Philine Roepstorff og Bendtners nye flamme Clara Linnea Wahlqvist begge har haft deres hverdag.