Ditte Ylva flytter snart: Mærker singlelivet
LÆS OGSÅ: Ditte Ylva deler uredigerede bikinibilleder
Det seneste år har været hektisk for Ditte Ylva Olsen, 45.
Hun har knoklet på jobbet, og samtidig gik hun fra sin kæreste gennem tre år.
– Jeg har slet ikke nået at tænke over, at jeg er single. Men jeg glæder mig til at mærke efter, hvordan det er. Men jeg føler, jeg er okay, siger skuespilleren.
Hun havde i efteråret travlt med optagelserne til den netop viste påskekalender på DR, “Troldehjertets hemmelighed”, og midt i travlheden – i oktober sidste år – tog hun og nu ekskæresten Jon beslutningen om at slutte deres forhold.
-Jeg har haft absurd travlt, siden vi gik hinanden. Det gjorde vi, da vi filmede det her i efteråret, lyder det fra Ditte Ylva.
Udover at arbejde som skuespiller på alverdens film og serier, så har hun også sit eget børneteater, Teater Fantast.
Flytter i mindre
Når hun om lidt har pause i sin tætpakkede kalender, skal hun bruge tiden på at flytte.
Hun bor lige nu på Vesterbro. Men da hun i efteråret gik fra sin kæreste blev lejligheden for stor.
– Lejligheden er simpelthen kæmpe, kæmpestor. Man kan næsten ikke se fra den ene ende til den anden. Jeg boede der med ham og hans to børn, siger hun om lejligheden på Vesterbro.
Derfor er salgspapirerne nu underskrevet, og hun har købt en ny bolig på Vesterbro.
– Jeg har fundet en lejlighed, som jeg overtager til sommer.
Tid til eftertanke
Ditte Ylva skal nu også overveje, hvordan hun ønsker fremtiden skal se ud.
– Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at komme til udlandet og lave noget, men jeg har også travlt med mit eget teater, og tiden går bare på en eller anden måde, erkender den populære skuespiller.
– Derfor glæder jeg mig også til at holde fri, så jeg kan tænke over, hvad jeg så skal, siger Ylva.
– Så nu skal jeg føle mig hjemme på ny, siger Ylva, der glæder sig til at rykke ind i sin nye lejlighed.