Nyheder21. april 2023

Dyrenes Beskyttelse fuldstændigt væltet af egern-entusiaster

Organisationen må skuffe mange egernelskende danskere, der lige nu melder sig som frivillige plejere for de små kræ
Man skal gøre sig klart, at det er et krævende job at passe nødstedte egernunger. 
Man skal gøre sig klart, at det er et krævende job at passe nødstedte egernunger.
 Foto: Dyrenes Beskyttelse

Hvis der er én ting, der kan få danskerne til at melde sig til tjeneste i hobetal, så er det tilsyneladende små røde egernunger, der lige nu efterlades i naturen. Og som mangler varme hænder, der både kan kæmme deres pels og give dem flaske.

Dyrenes Beskyttelse - der så sent som i går efterlyste plejefamilier til efterladte unger - oplever lige nu telefonstorm på vagtcentralen 1812.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Det er simpelthen væltet ind med folk, der gerne ville passe egernunger. De mange henvendelser har i perioder skabt kø hos vagtcentralen, hvilket er uhensigtsmæssigt, siger biolog Peter Gravlund Nielsen, ansvarlig for vildtplejestationerne hos Dyrenes Beskyttelse.

På baggrund af et facebook-opslag fra vildplejestationen i Veksø og interview med vildtplejeren Stine Mars en artikel om plejefamilier for egernunger, skrev flere medier om manglen på egern-plejeforældre.

Et meget krævende job

Vildplejeren beskrev opgaven med at pleje nødstedte egernunger og nævnte, at der stadig kunne være brug for ekstra hænder.

Det var nok til at danne lange køer på linjen hos vagtcentralen. Men Dyrenes Beskyttelse er nødt til at skuffe de mange egern-ildsjæle.

- Vi elsker frivillige, men der er altså ikke generelt brug for plejefamilier til egernunger. Det er helt ekstraordinært, at der er brugt almindelige borgere til at opflaske forladte egernunger på den lokale vildtplejestation. Det klares normalt af vores uddannede vildtplejere på vores 22 vildtplejestationer fordelt over hele landet, siger Peter Gravlund Nielsen.

Vildtplejerne, der hjælper vilde dyr i nød, indtil de igen kan genudsættes i den fri natur, er også frivillige. Men det er et meget krævende job.

- Det er meget tidskrævende og forudsætter blandt andet et godt kendskab til de danske dyr, erfaringer med at passe og omgås dyr samt naturligvis en egnet ejendom, siger Peter Gravlund Nielsen.

Undgå træfældning i april

Danskerne kan dog stadig hjælpe de egernunger, der kommer til verden i løbet af marts og april.

Ungerne fødes i reder højt oppe i træerne, hvilket er et udsat sted at være unge. Egern får hvert år op til to kuld unger, som typisk ligger i en rede i ti uger. Derfor kan have haveejere med fordel undgå at fælde træer i perioden fra marts til oktober. Det er nemlig i den periode egern har brug for træerne til deres reder.

Opdager man en egernunge på jorden, skal man ikke samle den op. Der er god mulighed for, at egernmoren kommer ungen til undsætning. Hvis ungen ser skadet ud, kan man ringe til vagtcentral på 1812.

I 2022 rykkede Dyrenes Beskyttelses frivillige beredskab ud til 124 sager om nødstedte egern.

Sponsoreret indhold