Kongelige24. april 2023

Ydmygelsen er total for prins Harry: Her skal han sidde

Kan være grunden til, at Meghan og børnene har valgt at holde sig helt væk fra kroningen i næste måned
Allerede under begravelsen af hans bedstemor, dronning Elizabeth II, måtte Harry og Meghan finde sig i at være i 2. række. Denne gang kan prinsen placering blive endnu længere tilbage.
Allerede under begravelsen af hans bedstemor, dronning Elizabeth II, måtte Harry og Meghan finde sig i at være i 2. række. Denne gang kan prinsen placering blive endnu længere tilbage.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Meghan Markle skuffet over prins Harrys formue

Nu gør han det heller ikke nemt for sig selv med bøger og interviews, der sviner familien til.

Men ydmygelsen bliver total for prins Harry, når han i næste måned deltager i kroningen af sin far, kong Charles.

For ifølge flere internationale medier får han en plads meget langt bagud på stolerækkerne.

Således skriver Daily Mail, at han ikke får lov til at mingle med de andre kongelige på den store dag.

Og at hans placering kan være hele ti rækker bagud i forhold til dem, han plejer at sidde med.

Det er ikke første gang, at prins Harry og Meghan har oplevet sådan en ydmygelse. Under begravelsen af hans bedstemor, dronning Elizabeth II, blev parret på samme måde skubbet bagud.

Allerede i begyndelsen af denne måned meldte prins Harry da også ud, at han alene tager til sit fødeland for at deltage i kroningen.

Hertuginde Meghan og parrets to børn, Archie og Lilibet, bliver hjemme i Californien.

Her gik det galt

Harry og Meghan har flere gang offentligt har klaget over den behandling, de fik i det britiske kongehus.

Parret har blandt andet medvirket i en Netflix-dokumentar, og tidligere på året udgav prinsen bogen "Spare" - på dansk "Reserven".

Heri beskylder han prins William for at have angrebet ham fysisk i forbindelse med en kontrovers om hertuginde Meghan.

Parret trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af kongehuset. Siden flyttede de til Californien i USA.

Fra dansk side har dronning Margrethe som Meghan også meldt afbud.

Men dog med en mere naturlig forklaring, da den danske dronning er ikke er rask nok til at deltage efter sin omfattende rygoperation.

I stedet deltager kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i den officielle kroning af den britiske konge. Fra USA bliver det førstedamen Jill Biden, der rejser til London.

Traditionelt set har amerikanske præsidenter nemlig ikke deltaget i kroningen af den britiske monark. Præsident Joe Biden deltog dog i begravelsen af Charles' mor, dronning Elizabeth, i september.

Sponsoreret indhold