Reality27. april 2023

Cecilie Harder får lavet endnu større bryster – har kæmpet i et år

Tidligere realitystjerne Cecilie Harder har opgivet kampen mod den kirurg, som for halvanden år siden lavede hendes bryster forkert. Nu skal hun have nye – og mere end dobbelt så store – implantater
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Cecilie Harder tjener "nok" på OnlyFans
 Video: SE og HØR

Det var en lykkelig Cecilie Harder, der i oktober 2021 vågnede i en hospitalsseng i Tyrkiet med større bryster.

Men glæden holdt ikke længe – for den tidligere "Ex on the beach"-deltager fik ikke den barm, hun havde håbet på.

– Jeg har brugt et års tid på at diskutere med dem, og nu har jeg givet op. Kirurgen er gået efter, hvad hun selv gerne vil have, siger Cecilie Harder til SE og HØR.

Derfor har hun om knap to uger en ny brystforstørrende operation. Og denne gang lægger hun sig under kniven for at få en del mere end de 335 milliliter, hun sidst fik at vide, der var plads til.

Faktisk er de nye implantater mere end dobbelt så store.

– I forhold til mit bryst giver så lille et implantat ikke mening. De nye er på 690 milliliter og er 13 centimeter brede, ligesom mit bryst, fortæller Cecilie Harder.

Cecilie Harder til "Vi elsker 90'erne" i 2022.
Cecilie Harder til "Vi elsker 90'erne" i 2022.
 Foto: Mikael Rieck

Hun har også drømt om en højere profil, og den nye barm vil udover at være en del større også strutte mere.

– Jeg vil ikke have et brystløft, da det giver ar ned over brystet. Det kan man løse med et større implantat, forklarer "Ex on the beach"-stjernen.

Kæresten siger nej

Cecilie Harder er kærester – og forlovet – med sin bedste ven gennem mange år, David Vinkler, der netop er færdiguddannet oversergent. Og han er helt tilfreds med sin udkårne uden de endnu større bryster.

– Han synes, jeg skal lade være. Han siger, jeg er fin, som jeg er, og at der ikke er nogen grund til at ændre noget. Men han forstår også godt, at jeg gør det, hvis jeg er træt af dem, fortæller hun.

Cecilie Harder med sin forlovede, David Vinkler, til Reality Awards 2023.
Cecilie Harder med sin forlovede, David Vinkler, til Reality Awards 2023.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Brystforstørrelsen er dog ene og alene for hendes egen skyld – og den har heller intet at gøre med hendes job som stripper eller bijobbet som OnlyFans-model.

– Jeg vil gerne have selvtillid, når jeg er ude på job og ikke være ked af at vise mit bryst frem. Men de mænd og kvinder, der booker, er meget taknemmelige uanset hvad. Bare der er bryster, så er de tilfredse. Det handler om min egen holdning.

Sponsoreret indhold