De kongelige elsker bold: Royalålålå
LÆS OGSÅ: En ting er de enige om: Kom så Danmark
Det er ikke mange muligheder, prins Joachim har for at gæste de danske tribuner – og det ser ud til, at det gør ondt på hans yndlingsklub.
Nordjyske AaB – som Joachim og Brian Mikkelsen for 19 år siden så i pokalfinalen mod FCK – ligger nemlig allersidst i Superligaen og ligner en sikker nedrykker.
Tilhørsforholdet afslørede han for nogle år siden i Euroman.
– Jeg holder med AaB. Det hænger sammen med, at jeg gjorde tjeneste i nærheden af Aalborg, og AaB havde noget friskt spil og et fantastisk hjemmepublikum, sagde den internationalt funderede prins, som har et yndlingshold i hver af Europas store ligaer.
I Frankrig er det Toulouse, Real Madrid i Spanien og i England er det Liverpool.
En af de hvi’e
En stormende forelskelse ramte kronprins Frederik, 54, da han i slutningen af 80’erne studerede i Aarhus og derfor boede på Marselisborg Slot.
– Det var kun to stenkast fra både Aarhus Stadion og travbanen. Jeg kunne høre både travbane og stadion, og det var mere sjovt at høre fra fodbolden end “parat, start, kør!” fra travbanens speaker, så en dag lod jeg mig lokke med derud.
Der startede entusiasmen for AGF som et specielt fodboldhold, har Frederik sagt i et interview med B.T.
Kongerne af Vestegnen
På banen tørnede hjemmeholdet ud mod AGF – som Vincent sikkert havde fået besked på at heppe på hjemmefra.
Men hvem greverne holdt med, skiltede de ikke med. Forhåbentlig var det Brøndby, for så sluttede dagen godt med en 1-0-sejr.