Er Harry Styles klar på One Direction-genforening? Her er hans svar
LÆS OGSÅ: Hvad sker der for Harry Styles og Olivia Wilde?!
Harry Styles er blevet stenrig på sin One Direction-musik, så mon ikke han er klar på en lille genforening, hvis muligheden skulle byde sig?
Det svar fik millioner af OD-fans svar på, da den 29-årige popstjerne gæstede det sidste afsnit af "The Late Late Show" med James Corden.
Her skulle der naturligvis leges "Spill Your Guts or Eat Your Guts", og det var altså her, at "Sign of the Times"-sangeren fik det store spørgsmål: Er der nogen chance for, at One Direction finder sammen igen?
- Jeg er bange for, at det hverken er et ja eller nej-spørgsmål, lyder det fra den Grammy-vindende stjerne.
- Jeg tror, at jeg vil sige, at man skal aldrig sige aldrig til det.
- Hvis der er et tidspunkt, hvor vi har lyst til at gøre det, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det.
Bare på pause
Det populære boyband, som så dagens lys i forbindelse med deres medvirken i den britiske version af "X Factor" i 2010, kunne i 2015 meddele, at de havde valgt at tage en bandpause.
One Direction-pausen kom i stand et år, efter Zayn Malik forlod bandet til fordel for en solokarriere.
Det efterlod Harry Styles med Niall Horan, Louis Tomlinson og Liam Payne, og selvom de oprindeligt lovede fans, at der kun ville være tale om en pause på 18 måneder, så har vi altså endnu ikke fået os en rigtig genforening.
Harry Styles debuterede med sin første solosingle i 2017 og har siden da markeret sig som en af tidens mest populære musikere.
I 2022 var han blandt andet den kunstner med det mest streamede nummer på Spotify. "As It Was" fra albummet "Harry's House" scorede nemlig mere end 1,5 mio. streams.