Kendte1. maj 2023

Miley Cyrus' mor skal giftes med kendt tv-stjerne

Det er "Prison Break-skuespilleren Dominic Purcell, der har været på knæ og friet til kendismoderen Tish Cyrus
Miley Cyrus med sin mor, Tish Cyrus.
Miley Cyrus med sin mor, Tish Cyrus.
 Foto: Ritzau Scanpix/Jordan Strauss

Det ser ud til, at Miley Cyrus' mor, Tish Cyrus, for alvor har fundet kærligheden efter bruddet med sangerindens far, Billy Ray Curys, sidste år.

Kendismoderen skal i hvert fald giftes.

Hendes kæreste, "Prison Break"-stjernen Dominic Purcell, har nemlig været på knæ og friet til hende.

Det fortæller Tish Cyrus selv på Instagram, hvor hun har delt et billede af sig selv og sin bedre halvdel med følgende tekst:

- Tusinde gange JA.

55-årige Tish Cyrus bekræftede forholdet til den to år yngre tv-stjerne i november sidste år.

På daværende tidspunkt var der gået syv måneder, siden hun gik fra Miley Cyrus' far, Billy Ray Cyrus. De to nåede at være gift i 28 år og har i alt tre fælles børn.

Billy Ray Cyrus er dog nok ikke ked af at se sin ekskone komme videre. Han skal nemlig også selv giftes.

Allerede tilbage i september friede han til sin kæreste, sangerinden Firerose med det borgerlige navn Johanna Rosie Hodges.

Sponsoreret indhold