Halløjsa! Kendall Jenner viser numse til årets Met Gala
LÆS OGSÅ: Føj! Bemærkede du den KLAMME gæst til Met Gala?
Når enden er god, er alting godt!
Bare spørg den 27-årige modella og "The Kardashians"-stjerne Kendall Jenner, som var kravlet i et helt særligt look i anledning af dette års Met Gala.
Med stram hestehale, smykker fra Lorraine Schwartz og tårnhøje hæle var det en veloplagt Jenner, der var iklædt en langærmet palliet-bodystocking fra Marc Jacobs.
- Jeg har det fantastisk! Jeg er så glad for at være her, meddelte Kendall Jenner, da hun mødte rød løber-værten Emma Chamberlain.
- Jeg har ikke målt mig selv præcist, men jeg tror, jeg er to meter høj,
Og selvom outfittes ærmer i princippet var lange nok til at kunne dække den langlemmede diva helt til, så var der alligevel frit udsyn til 818 Tequila-grundlæggerens bagdel.
- Jeg føler, at det er et smukt blend af Marc og Carl, tilføjer hun og understreger, at der ikke var nogen ambition om at matche med hverken lillesøster Kylie eller storesøster Kim Kardashian, der også var mødt op til den store modebegivenhed.
En særlig aften for Jenner
Det store tema var i år den afdøde Chanel-designer Karl Lagerfeld, og det er noget, der har en særlig betydning for Jenner, der gik nogle af sine første modeshows for den ikoniske designer.
- Det er lidt følelsesladet. Jeg skylder meget til Lagerfeld og det, han gjorde for mig.
- Jeg begyndte at arbejde med ham, da jeg var rigtig ung og virkelig ny, og han omfavnede mig virkelig.
Fans havde nok regnet med, at Kendall Jenner ville dukke op hånd i hånd med rapperen Bad Bunny, som det rygtes, at hun danner par med.
Den 29-årige mr. BB dukkede desværre ikke op i selskab med Kendall. I stedet ankom han solo i et hvidt jakkesæt designet af Jacquemus.
Kæresterygterne har floreret siden februar, og parret er da også flere gange blevet set sammen på restauranter i Los Angeles, ligesom de også gæstede årets Coachella-festival sammen.
Kim Kardashian formåede også at vække opsigt med sit Met Gala-look.
Fans af realityfamilien var nemlig lynhurtige til at spotte, at de perler, Kim var dækket til med, i høj grad mindede om noget vintage Kardashian.