Efter massiv kritik: Nu forsvarer Kim Kardashian sin "American Horror Story"-rolle
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian afslører skuespillerjob i hitserie
Bare fordi er verdens største og rigeste realitystjerne, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at du bør kaste dig ud i hverken sang eller skuespil.
Den 42-årige Kim Kardashian har da heller aldrig lagt skjul på, at det ikke just er hende i familien, der bærer de mest kreative og talentfulde sider.
Ikke desto mindre har Skims-grundlæggeren scoret sig en rolle i den prisvindende serie "American Horror Story", og det er bestemt ikke alle, der har været lige begejstrede for den nyhed.
LÆS OGSÅ: Skuespiller sviner Kim Kardashian efter "American Horror Story"-casting
Nu har Kimmie K dog valgt at forsvare sig selv. Det sker i forbindelse med, at hun gæstede nattens Met Gala i New York, hvor hun var klædt i et særligt Playboy-lignende outfit.
For selvom Kim har så godt som ingen erfaring med at være skuespiller, så tager hun sit nye job meget alvorligt.
- Vi begynder at optage mine scener i slutningen af den her måned. Men produktionen er allerede gået i gang, og jeg er så spændt, lød det fra Kim til Variety på Met Gala'ens røde løber.
- Det er virkelig fedt at træde ud af din comfort zone og prøve noget nyt. Jeg er så spændt på den her oplevelse.
Hun tilføjer, at hun "naturligvis" tager lektioner i skuespil og får undervisning forud for sine optagelser, der skal udgøre en del af den 12. sæson af "American Horror Story".
- Det er en udfordring, indrømmer hun og fortsætter:
- Jeg kan godt lide at udfordre mig selv.
Blandt kritikerne er Broadway-stjernen Patti LuPone, der i sidste måned langede ud efter Kim for at have sagt til "AHS"-rollen. Spørger man derimod seriens skaber, er der kun ren begejstring at hente.
- Kim er blandt de største tv-stjerner i verden, og vi er så glade for at byde hende velkommen til AHS-familien, lød det fra den 57-årige Ryan Murphy, da nyheden først kom frem.
Tidligere har popstjernen Lady Gaga spillet med i serien fra sæson fem til sæson seks i rollen som The Countess. En rolle, der sikrede "Bad Romance"-sangerinden en Golden Globe-pris.
Kim Kardashian har tidligere lagt stemme til "PAW Patrol"-fimen fra 2021.
"American Horror Story" sæson 1-11 kan streames på Disney+.
"The Kardashians" sæson tre har premiere den 25. maj - også på Disney+.