Kæmpe lønfest: Geggo og Cengiz forgylder sig selv
Større læber, færre rynker og lange øjenvipper.
Skønhedsindustrien har kronede dage, og det samme gælder for Stephanie og Cengiz Salvarli, som ejer anpartsselskabet Lotus ApS, som er firmaet bag KEKE Lashes.
Ifølge det seneste regnskab, som dækker perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022, har ægteparret solgt falske vipper og andet skønhedsgrej for svimlende 4.940.754 kr.
4.735.452 kr. er gået til lønninger til firmaets tre ansatte – eller hvad der svarer til en årsløn godt 1,5 millioner kr. til hver såfremt de deler kagen ligeligt - eller en månedsløn på 131.540 kr.
Men lønfesten stopper ikke her. Geggo og Cengiz forkæler sig selv med en million kr. i udbytte.
Så er der vist også rigelig råd til at istandsætte den amagerkanske murmestervilla, som parret købte i slutningen af 2022.
38.504 kr. ryger i statskassen, og derefter lyder årets resultat på beskedne 135.455 kr.
Den enorme lønfest med bonus resulterer i, at firmaet formue skrumper fra 1.515.200 kr. til 1.239.696 kr.