Krimi3. maj 2023

25-årig kvinde forsvinder sporløst: Nu vækker hendes sidste hårrejsende besked opsigt

Mikayla Standridge, en 25-årig kvinde fra Washington, efterlod en kryptisk besked til sin omverden, før hun forsvandt uden spor
Ingen har set eller hørt fra den smilende kvinde fra Washington, siden hun den 21. april foretog et urovækkende alarmopkald  
Ingen har set eller hørt fra den smilende kvinde fra Washington, siden hun den 21. april foretog et urovækkende alarmopkald
 Foto: Facebook, Mardi Martone

Forsvindingssager kan være uhyggelige nok i sig selv, men sagen om den 25-årige Mikayla Standridge har fået et ekstra foruroligende skær.

Blot få dage før, hun blev meldt savnet, postede hun en besked på sine sociale medier, som nu får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos hendes pårørende.

Det lokale medie Kiro7 beretter om en eftersøgning, der nu har stået på over halvanden uge, og håbet om at finde den unge enlige mor svinder.

Ifølge politiet i Skagit County, hvor Mikayla Standridge bor, forsøgte hun at foretage et alarmopkald til 911 omkring klokken fem om morgenen den 21. april.

Netop det øjeblik, hun kom igennem til centralen, løb hendes telefon tør for strøm.

Hun er ikke blevet set siden.

Et mareridt

Facebook fortæller hendes tante, Mardi Martone, at hele eftersøgningen har været ”et forfærdeligt mareridt, som familien nu gennemgår”.

Desuden deler hun det sidste urovækkende opslag, som den 25-årige Mikayla delte bare fem dage forinden.

– Hvis jeg nogensinde forsvinder, eller lignende, så vid, at jeg ikke gik frivilligt, lyder hendes allersidste budskab til omverdenen.

Tanten leder samtidig det hold af frivillige folk, der leder efter den forsvundne kvinde, der på efterlysningen ses med sit karakteristiske lyserøde hår.

Politiinspektør Jeff Willard siger til det lokale medie, at man har ledt efter Mikayla omkring floden Skagit River for Strandridge. Man har haft både i vandet gennem de sidste mange dage.

Også droner og helikoptere er blevet brugt i den massive eftersøgning.

– Floden byder os nogle svære udfordringer. Vi har specifikt udstyr, som er designet til at navigere i floden, og lede efter mennesker, og det er det udstyr, som vi tager i brug her, fortæller han.

Af Mikaylas egen Facebook-profil fremgår det, at hun har en enkelt søn.

Sponsoreret indhold