Kendte4. maj 2023
50 Cent kommer til Danmark
Der er godt nyt, hvis du er en af de mange, der er vild med 50 Cent. Til september tager han nemlig turen til Danmark
Af Ritzau

50 Cent kommer til Danmark til september.
Foto: Scanpix DenmarkFans af 50 Cent får mulighed for at opleve den amerikanske rapper på dansk grund senere på året.
Lørdag den 30. september gæster han Royal Arena i København. Det oplyser Live Nation i pressemeddelelse.
Koncerten er en del af "The Final Lap Tour", der fejrer hans debutalbum "Get Rich or Die Tryin", som udkom for 20 år siden.
Forsalg til den danske koncert starter torsdag den 11. maj klokken 10, mens generelt billetsalg starter fredag den 12. maj klokken 10 via 50cent.com.
Den 47-årige rapper er kendt for numre som "In da Club" og "21 Questions".
Han gæstede også Danmark sidste år. Her spillede han i Tivoli til Fredagsrock.
Opdateres...