Kendte7. maj 2023

Filippa Navarana Coster-Waldau i opråb: Har du set min taske?

"Salsa"-stjernen Filippa Navarana Coster-Waldau har mistet sin taske i metroen og beder nu om hjælp til at få den igen
Filippa Coster-Waldau er blandt andet kendt fra DR-serien "Salsa", hvor hun spiller sammen med sin søster, Safina.
Filippa Coster-Waldau er blandt andet kendt fra DR-serien "Salsa", hvor hun spiller sammen med sin søster, Safina.
 Foto: Christian K. Torp

Det er godt gammeldags træls at miste sine nøgler, og for Filippa Navarana Coster-Waldau er det endnu værre: Hun har nemlig ikke blot mistet sit nøglebundt men også hele tasken, det lå i.

Det skriver hun i en story på sin Instagram-profil.

Her beder hun offentligheden om hjælp til at finde den glemte taske, som hun ved en fejl har efterladt i metroen.

– Jeg var en nød og glemte denne taske i metroen i går, da jeg stod af på Enghave Plads cirka klokken 23.30-00, skriver skuespillerinden efterfulgt af en trist smiley.

Filippa Navarana Coster-Waldau mangler denne taske.
Filippa Navarana Coster-Waldau mangler denne taske.
 Foto: Privat

– Er der mon en venlig sjæl, der har taget den under armen eller har indleveret den et sted?

Til SE og HØR fortæller Filippa Navarana Coster-Waldau, at hun trods tabet stadig har kunnet låse sig ind derhjemme. Hun har nemlig lånt sin søsters nøgler.

Hvis du har set tasken, der indeholder en makeuppung og et nøglebundt med en pelset, pink nøglering, kan du kontakte Filippa Navarana Coster-Waldau på Instagram.

Sponsoreret indhold