Kendte8. maj 2023

Sygdomsramte Michael J. Fox afslører: Kan ikke huske sin kendte ekskæreste

Hukommelsen er så hårdt ramt af Parkinsons, at "Tilbage til fremtiden"-stjernen ikke kan huske, hvem han tidligere har dannet par med
Michael J. Fox kan ikke huske vigtige detaljer fra sin fortid på grund af sin Parkinsons-sygdom.
Michael J. Fox kan ikke huske vigtige detaljer fra sin fortid på grund af sin Parkinsons-sygdom.
 Foto: Ritzau Scanpix

Michael J. Fox var kun 29 år gammel, da han blev diagnosticeret med Parkinsons, hvilket satte en brat stopper for hans succesfulde karriere.

Nu sætter skuespilleren ord på, hvor store konsekvenser den invaliderende sygdom har haft på hans hukommelse.

Det gør han i et interview med The Sunday Times i forbindelse med hans nye dokumentar, "Still".

Her fortæller han, at han har glemt flere af sine ekskærester. Han kan blandt andet ikke huske, at han datede The Bangles-sangerinden Susanna Hoofs tilbage i 80'erne.

- Når jeg kigger tilbage til den tid, virker det skørt. Jeg datede så mange piger, men jeg kan ikke engang huske nogle af dem, siger "Tilbage til fremtiden"-stjernen.

- Jeg datede for eksempel Sussan Hoffs fra The Bangles, og jeg kan overhovedet ikke huske det. Men det er bare ét eksempel, fortsætter han.

Michael J. Fox og Susanna Hoofs dannede kortvarigt par i 1986, før skuespilleren fandt sammen med sin "Blomsterbørns børn"-medstjerne Tracy Pollan, som han stadig er gift med den dag i dag.

Stjernen blev diagnosticeret med Parkinsons i 1991, og et af af de primære symptomer er - ifølge Parkingsonforeningen - netop hukommelsestab.

I interviewet med The Sunday Times afslører Michael J. Fox, at det ikke kun er ekskærester, han har glemt som følge af sin sygdom.

Han fortæller også, at han engang mødte prinsesse Diana, men at han ikke kan huske noget som helst fra deres møde.

- Jeg sad ved siden af hende til premieren på "Tilbage til fremtiden", og jeg skulle tisse. Det er det eneste, jeg kan huske, fortæller han.

Skuespilleren spillede rollen som den unge Marty McFly i den ikoniske filmserie, og sidste år blev han genforenet med sin medstjerne Christopher Lloyd.

Et rørende øjeblik, der gik viralt, og som du kan se herunder:

Sponsoreret indhold