
Dødens gab: Den forhistoriske kæmpehaj fra "Meg" er tilbage
LÆS OGSÅ: Vil betale dig mere end 6700 kroner for at se alle "Fast & Furious"-filmene
Bare fordi det er dårligt, så kan det stadig være populært.
Bare spørg skaberne bag monsterfilmen "Meg", som tilbage i 2018 høstede massiv box office-succes med en hajfilm, der får "Jaws" til at blegne - i hvert fald når det kommer til størrelsen.
For det kan godt være, at "The Meg" ikke formår at kravle højere op end en IMDb-rating på 5,6, men i dette tilfælde er det altså hverken kritikernes mening eller de mange brugeranmeldelser, der skal afgøre, om det er en film, der er værd at se.
Den første film med Jason Stathan i hovedrollen blev på noget overraskende vis en massiv biografssucces og formåede at indtjene svimlende 3,6 mia. kr. (530 mio. dollars) på verdensplan, og nu er Statham altså endnu en gang klar til at kæmpe en indædt kamp mod den forhistoriske kæmpehaj.

Det kommer derfor heller ikke som den store overraskelse, at der er blevet rykket på en monsterhajfilm 2.
Jason Statham var hurtig til at tease den efterfølger kort tid efter den første premiere, men på grund af corona er der altså gået nogle yderligere år, før "Meg 2" kunne færdiggøres.
Hvis man nu er sådan en læsetype, som kommer omkring litteratur inden for monstergenrem, så kan det være, at man har læst bøgerne, som "The Meg" er baseret på.
Har man derimod ikke lige fået kastet sig over det, der jo helt åbenlyst må cementere sig som en række litterære mesterværker, så står plottet for "Meg 2: The Trench" fortsat hen i det uvisse.

Udover Jason Statham kan du se frem til at opleve en række ukendte skuespillere som Sienna Guillory ("Love Actually"), Skyler Samuels ("Scream Queens"), Shuya Sophia Cai, Kenneth Won, Cliff Curtis og Jing Wu.
"Meg 2: The Trench" eller "Meg 2: Dødens dyb", som den hedder på dansk, har premiere i biograferne den 3. august 2023.
Se traileren til "Meg 2: The Trench" øverst i artiklen.
