Hollywood11. marts 2015

Top Gear-vært suspenderet efter slagsmål

Kontroversielle Jeremy Clarkson har angiveligt slået en producer under optagelserne af Top Gear
Jeremy Clarkson er blevet suspenderet, efter at han angiveligt har været i slagsmål med en producer under optagelserne af Top Gear.
Jeremy Clarkson er blevet suspenderet, efter at han angiveligt har været i slagsmål med en producer under optagelserne af Top Gear.
 Foto: All Over Press



Den populære vært på det britiske bilprogram Top Gear, Jeremy Clarkson, er igen kommet i noget af et uvejr.

LÆS OGSÅ: Clarkson forarger på Twitter efter flystyrt

Tirsdag oplyste BBC, der sender programmet, at Jeremy Clarkson er blevet suspenderet, og at søndagens afsnit ikke vil blive sendt.

BBC har kun oplyst, at værten er blevet suspenderet på grund af "klammeri" med en producer, men siden har rygterne svirret, og nu oplyser flere kilder blandt andet ifølge The Sun og The Mirror, at Jeremy Clarkson angiveligt skulle have slået produceren Oisin Tymon i ansigtet under en optagelse til tv-programmet.

LÆS OGSÅ: Jobbet i fare for Topgear-vært

Clarkson tager tilsyneladende situationen helt roligt, og sammen med sine medværter, James May og Richard Hammond, joker han på Twitter om, hvad der skal sendes på søndag i stedet for Top Gear.

- Jeg har engang lavet nogle ret spændende krigsdokumentarer. De kunne sende én af dem, skriver Clarkson blandt andet til sine kolleger.
Clarkson er suspenderet, så længe sagen bliver undersøgt, skriver BBC.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler udfordrer Jeremy Clarkson

Det er ikke første gang, at den 54-årige vært gør sig uheldigt bemærket. Senest i maj, fik han en advarsel for racistiske udtalelser under optagelserne til tv-programmet.

Top Gear har eksisteret siden 2002.

Sponsoreret indhold