Tori Spellings børn hastet på hospitalet efter fund af skimmelsvamp
- Her er vi igen på akutafdelingen.
Sådan indleder Tori Spelling et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at hun og hendes børn i månedsvis har lidt af alvorlig sygdom.
- Vi har alle været inde i en uafbrudt spiral af sygdom, hvor vi bliver syge og får det bedre, men så bliver syge igen, skriver skuespillerinden i opslaget.
"Beverly Hills 90210"-stjernen fortæller videre, at især hendes to yngste børn på henholdsvis seks og ti år har været hårdt ramt.
Ifølge hende har de i månedsvis været opsigtsvækkende trætte, ligesom de begge har døjet med voldsom svimmelhed.
De har ligeledes adskillige haft luftvejsinfektioner, ekstrem allergi samt diverse udslæt på kroppen.
Familien har derfor flere gange været forbi hospitalet for at finde ud af, hvad der har været galt med dem, men det var først onsdag, de fandt ud af svaret.
Her fandt de nemlig ud af, at de er blevet ramt af "ekstrem skimmelsvamp" i deres hjem, og at familien derfor i længere tid uforvarende har indåndet de trådformede mikrosvampe.
Derfor hastede Tori Spelling på hospitalet med sine børn, hvoraf hendes ældste søn, 16-årige Liam, havde høj feber og blev diagnosticeret med halsbetændelse.
Skuespillerinden har fem børn i alt, som hun deler med sin ægtemand, skuespilleren Dean McDermott.
Hele familien flytter nu midlertidigt ud af deres hjem, indtil eksperter kan få fjernet skimmelsvampen, og det er sikkert for deres helbred at bo der igen.
Læs hele Tori Spellings opslag herunder: