Ukendt person forgiftede Iben og Thomas' hund: Nu er alle dens hvalpe døde

Iben og Thomas fra Ikast er både chokerede, rasende – og i dyb sorg.

For 14 dage siden blev deres elskede hunhund Ratata mor til otte fine hvalpe.

I går morges fandt de så alle hvalpe døde.

En eller flere gerningsmænd har formentlig forgiftet deres hunhund, som så har givet giften videre i sin mælk. Mens Ratata med nød og næppe overlevede, døde alle hendes hvalpe – blot 14 dage gamle.

– Jeg bliver helt berørt, når jeg skal beskrive det. Det var så frygteligt et syn og så forfærdeligt for Ratata, fortæller en dybt berørt Iben til SE og HØR.

Hun var onsdag morgen blevet ringet op af Thomas. Det var ham, der havde fundet alle hvalpe døde.

– Han udbryder bare ”Det er en tragedie. De er alle døde!”. Og så styrtede jeg hjem, og rigtig nok lå de døde side om side. De syv lå ved siden af hinanden, mens den ottende hvalp lignede, at den var begyndt at kravle væk på tæppet, siger Iben.

46-årige Iben er uddannet hundetræner og har de sidste 30 år arbejdet med hunde.

Desuden har hun og Thomas haft hunde – og hvalpe – ad flere omgange.

Derfor mistænkte de straks, at nogen med vilje havde gjort noget mod Ratata.

– Jeg spørger straks Thomas, hvordan Ratata har det. Og han siger så, at hun render rundt ude i haven og har forfærdelig tynd mave. Og så mistænker vi straks, at hun er blevet forgiftet.

Familien har aldrig brugt gift i haven – netop fordi de har hunde, der snuser rundt.

Derfor tog Iben og Thomas straks kontakt til en dyrlæge, der også hurtigt kom med samme konklusion:

Der er formentlig tale om rottegift.

– Dyrlægen forklarede, at det er højest usandsynligt, hvis det er noget andet. For hvalpene døde med så kort tids mellemrum, og det lignede, at de lige havde fået mælk, hvorefter de døde, fortæller Iben.

Hun og Thomas formoder, at en eller anden har kastet gift ind i haven.

Hvem gerningsmanden er, aner de ikke – og hvorfor vedkommende har gjort det, kan de heller ikke begribe.

Men Ratata er altså kommet til at spise giften, mens hun har leget rundt derude.

– Hun har så fået dårlig mave og har givet giften videre til sine hvalpe via mælken, fortæller Iben.

Iben har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun forklarer, hvordan Ratata har det nu.

– Ratata er dybt ulykkelig, og hun går og leder efter sine hvalpe. Hun skriger og piber og kan ikke finde ro, fortæller Iben.

Hun og Thomas gør nu alt for at hjælpe Ratata midt i sorgen. Hun har for eksempel fået lov at sove i sengen, hvis hun vil.

– Og så har vi begravet de små hvalpe med hjælp fra Ratata, der fik lov til at sige ordentligt farvel. Men alligevel går hun jo og leder efter sine små hvalpe, og det er frygteligt.

Dyrlægen har nu forklaret dem, at de ikke må forsøge at malke Ratata ud, selv om hun stadig producerer mælk.

– Vi håber, at mælkeproduktionen stopper af sig selv. Men er den ikke stoppet i weekenden, skal hun have en indsprøjtning, siger Iben og tilføjer:

– Det er så skrækkeligt for Ratata, for hun er så meget mor.

Resten af familien er naturligvis også dybt mærkede af det hele.

– Især vores søn på fire år. Han har været så stolt af de her hvalpe, og nu kan han ikke forstå, hvor de er henne, siger Iben.

Hun og Thomas har overvejet at politianmelde sagen, men da der ingen vidner er, tror de, at det er spildt arbejde.

I stedet overvejer de at købe et vildtkamera, der kan optage, hvis noget lignende skulle ske.

Mest af alt vil de dog bruge den næste tid på at passe og pleje hinanden – og ikke mindst Ratata.