I aften er Danmark i Eurovision-semifinalen: Ser skidt ud for Reiley

Danmarks bud på en Eurovision-sang har hårde odds torsdag aften.
Selv om der er lovet et helt nyt sceneshow i Liverpool til sangen "Breaking My Heart", så ser det ikke godt ud for Danmarks bidrag til Eurovision Song Contest.
Ifølge Danske Spil lyder oddset 2.10 for 'ja' og 1.67 for 'nej' til spørgsmålet om Danmark kommer i Eurovision-finalen 2023. Og forstår man sig ikke på den slags, så betyder det i bund og grund, at odssætterne tror mere på 'nej' end på 'ja'.
Torsdag aften skal Reiley, der repræsenterer Danmark, sammen med 16 andre lande kæmpe om at komme i den store finale, der finder sted på lørdag.
Også Sverige skal på scenen torsdag aften, men for vores naboland ser denne uge ud til at blive en del mere festlig. Lige nu står den tidligere svenske Eurovision-vinder Loreen nemlig til igen at kunne hejse vindertrofæet med et odds på 1.45 som vinder af finalen.
Lytternes favorit
En ting er dog, hvad odssætterne tænker, noget andet er dem, der lytter til musikken.
Spotify har kigget nærmere på, hvilke Eurovision-numre der har gjort sig godt blandt lytterne i perioden 25. marts til 25. april.
Her viser det sig, at Sveriges bidrag "Tattoo" af Loreen også ligger i toppen.
På andenpladsen over de mest streamede sange ligger Italiens Marco Mengoni sangen "Due Vite", mens Norges Alessandra med sangen "Queen of Kings" ligger på tredjepladsen.
Selv om Danmark ikke kan stemme på Reiley selv, så ser det danske bidrag altså heller ikke ud til at være særlig populært blandt danskerne. I hvert fald er Reiley ikke at finde på hverken den internationale eller den danske topliste over Eurovision-sangene 2023.
Top 10 mest streamede 2023 Eurovision-deltagere i Danmark
- Sverige: Loreen - Tattoo
- Norge: Alessandra - Queen of Kings
- Finland: Käärijä - Cha Cha Cha
- Storbritannien: Mae Muller - I Wrote A Song
- Frankrig: La Zarra - Évidemment
- Holland: Dion Cooper, Mia Nicollai - Burning Daylight
- Østrig: TEYA, SALENA - Who the Hell is Edgar?
- Tjekkiet: Vesna - My Sister's Crown
- Israel: Noa Kirel, כאן - תאגיד השידור הישראלי - Unicorn
- Italien: Marco Mengoni - Due Vite
Top 10 mest streamede 2023 Eurovision-deltagere i alle deltagende lande
- Sverige: Loreen - Tattoo
- Italien: Marco Mengoni - Due Vite
- Norge: Alessandra - Queen of Kings
- Finland: Käärijä - Cha Cha Cha
- Holland: Dion Cooper, Mia Nicollai - Burning Daylight
- Storbritannien: Mae Muller - I Wrote A Song
- Polen: BLANKA - Solo
- Frankrig: La Zarra - Évidemment
- Israel: Noa Kirel - Unicorn
- Østrig: TEYA, SALENA - Who the Hell is Edgar?