Kendte11. maj 2023

Fans bemærker særlig detalje efter turnéstart i Stockholm: Er Beyoncé blevet opereret?

Dansede Queen Bey helt så meget, som hun plejer at gøre, da hun åbnede sin længeventede Renaissance Tour i går? Nogle fans føler sig sikre på, at en nylig knæoperation har påvirket den 41-årige stjerne
Beyoncé har - som hun plejer - bandlyst samtlige pressefotografer fra sine shows, men flere har heldigvis delt de gyldne øjeblikke på de sociale medier 
Beyoncé har - som hun plejer - bandlyst samtlige pressefotografer fra sine shows, men flere har heldigvis delt de gyldne øjeblikke på de sociale medier
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Ingen tvivl om at man nok ikke slipper ubemærket afsted med at stå stille på scenen, hvis ens navn er Beyoncé Giselle Knowles-Carter.

Og har man brugt det meste af dagen i dag på at scrolle videoer og billeder fra ”Break my soul”-sangerindens turnéstart i Friends Arena i Stockholm i går, så ved man også, at man nok gik glip af lidt af et brag, hvis man ikke selv var afsted.

Alligevel er der en gruppe fans, der nu på internettet både hylder Beyoncé for sin ubestridelige power – på trods af en rygtet knæskade – men også kritiserer hende for ikke at bevæge sig helt så meget rundt på den imponerende scene, som hun plejer.

Det skriver Daily Mail, der har været en tur rundt på Twitter for at støvsuge efter reaktionerne på den svenske koncert, der i dén grad begejstrede anmelderne. Både danske og internationale.

Det britiske medie bemærker, at Beyoncé for det første tog flere pauser undervejs, og at hun åbnede sin hitparade på aftenen med et par rolige ballader.

For måneder siden gik rygterne for alvor på, at Beyoncé havde gennemgået en operation i foden eller i knæet. De startede kort efter, at verdensstjernen optrådte i Dubai.

Nogle zoomede endda ind på hendes knæ under Grammy-uddelingen i år, og mener at kunne pege på både operationsar og mærker deraf.

Og disse rygter om en mere afmålt Beyoncé – og årsagen bag – lever altså i bedste velgående.

– Man kan se, at hun er ekstra påpasselig med sin fod. Sikkert på lægens opfordring. Men når det er sagt, så hold venligst jeres helt urimelige forventningerne til hende for jer selv.

En anden hælder til, at det er Beyoncés knæ, der har været knas med.

– Beyoncé smadrede sin menisk i knæet. Blev opereret. Rejste sig alligevel op og solgte en verdensomspændende turné ud. Jeres idoler udgiver ikke engang musik (…) Så Beyoncé kan slet ikke sammenlignes med jeres middelmådige yndlingsartister, skriver en Beyoncé-fan på Twitter.

Beyoncé kickstartede sin Renaissance World Tour i Stockholm onsdag aften 
Beyoncé kickstartede sin Renaissance World Tour i Stockholm onsdag aften
 Foto: Ritzau Scanpix

Hverken superstjernen eller talspersoner for hende har kommenteret operationsrygterne, men for uger siden kom Coldplay-forsanger Chris Martin tilsyneladende til at afsløre i et interview med Conan O’Brien, at Queen Bey havde været på operationsbordet.

– Du ved, hun er min helt og min søster og alt det der. Men det er sjovt, for jeg sagde: ”Jeg har fået problemer med knæet efter optrædener”, og hun svarer: ”Ja, også mig”.

Udtalelserne sendte naturligvis hele Beyoncés fanbase – Beyhive – ud i frygt for, at hun ville få svært ved at fuldføre sine sædvanlige vilde shows.

Dog må man gå ud fra, at man får fuld smæk for sine billetudgifter, hvis man er heldig at se Beyoncé på en af de 40 stop på hendes Renaissance Tour.

Beyoncé strålede blandt andet i en dragt fra LOEWE i den storslåede turnéstart, som fans er overbeviste om har kostet en mindre formue at sætte op. Superstjernen både dansede med svinedyre robotarme, ligesom hendes kjole blev transformeret og "farvel
Beyoncé strålede blandt andet i en dragt fra LOEWE i den storslåede turnéstart, som fans er overbeviste om har kostet en mindre formue at sætte op. Superstjernen både dansede med svinedyre robotarme, ligesom hendes kjole blev transformeret og "farvelagt" ved hjælp af UV-teknologi.
 Foto: Instagram, LOEWE

Under hendes tre timer lange koncert oplevede de svenske koncertgængere hendes talrige kostumeskift og en række fantastiske Alexander McQueen-, Loewe-, og Mugler-outfit, mens hun fyrede 36 af sine mest festlige og berømte hits af.

Det er den amerikanske popstjernes første turné i syv år.

Sponsoreret indhold