Pernille Nygaard og Kåre Quist havde parmiddag med Janni og Karsten Ree
– Du var i Vedbæk på grund af Kåre, og så ringer du til mig og spørger, om vi kan ses til frokost.
Sådan indleder Janni Ree, 53, forklaringen på, hvordan hun og 31-årige Pernille Nygaard, der i dag hænger sammen som ærtehalm, blev veninder for få måneder siden.
Lyt til "Sladderministeriet" med Pernille Nygaard og Janni Ree her:
Pernille Nygaard havde ganske rigtigt en romance med Kåre Quist, som netop har sat den villa til salg, der er grunden til, at den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager pludselig opholdt sig i Nordsjælland uden planer.
– Jeg kendte jo ikke nogen i Vedbæk, så jeg tænkte: ”Hvad fanden skal jeg lave her?” Der er langt fra Nordjylland til Vedbæk, forklarer Pernille Nygaard, der er bosat i Aalborg.
Så de to realitykvinder mødtes og hyggede sig i hinandens selskab, og det blev lynhurtigt til et venskab, der nu ser ud til at være ubrydeligt.
– Så holdt vi også fællesmiddag med Kåre og Karsten. De kom rigtig godt ud af det sammen. De kunne jo tale om hele verdenssituationen. Det var hyggeligt. De pingpongede med det samme, så vi havde vores egen fest, fortæller Janni Ree.
Derfor er Karsten ifølge hende også lidt ked af, at hans vivs veninde ikke længere har Kåre Quist med til middag, efter romancen er endt.
– Men han kan jo stadig se Kåre, hvis han vil, tilføjer hun, og Pernille Nygaard stemmer i:
– Ja, han kan da bare hygge med Kåre.
Se Janni Ree fortælle om parmiddagen i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se hele episode 27 af "Sladderministeriet" med Pernille Nygaard og Janni Ree her: